Læg ikke billeder ud af dig selv sammen med andre mennesker. Selvom du måske vil vise, at du er meget social, så er det ikke sikkert, at de mennesker du ligger ud, har lyst til at ligge til offentligt skue. Det er jo ikke dem, der skal vises frem. Desuden kunne man jo tage fejl, hvem af personerne på billedet, der virkelig er dig, og blive EKSTREMT skuffet, når man så møder dig i virkeligheden.
Lad også være med at ligge billeder ud, hvor du sidder sammen med en anden pige (ja, eller værre, hvor du har forsøgt at skære hende fra). Vi piger ønsker ikke, at se vores mænd sammen med andre kvinder - og da slet ikke, hvis denne kvinde er din eks.
For det tredje, så lad for guds skyld være med at tage et billede af dig selv i bar hud. Medmindre det er et helkrops billede, hvor du er i badebukser - så lad være. Det er bare så kikset og total turn-off, at forestille sig, at du er en liderlig cyber jack-off'er, der udenfor billedet, netop kunne have været færdig med en omgang sex, eller med at rykke den af. Et selvportræt sovende i din seng, eller nærmere som "farlig Tiger" er total turn-off på en dating profil. Men total sexet off camera ;)
Så er der også nogle andre gyldne regler. Lad være med at tage et billede af dig selv siddende med et tøjdyr. Igen vil du måske gerne vise den bløde side af dig selv, men vi er jo da for fanden på den anden side af 10 år nu, og skriger total umodenhed til kameraet.
Lad være med at kalde dig selv "englen", "den skønne" eller "Frækfyr" - find dog på noget mere kreativt, om ikke andet så bare 3 bogstaver, der betyder ingenting.
Bare bryster og bar overkrop lige op i åben linse, det er et koncept jeg stadigvæk ikke har forstået. I jeres profil står der, at I søger "en kæreste". Men sådan nogle billeder er for mig ren prostitution - noget man deler med den man elsker - og ikke hele Danmark, som er online på et datingsite. Jeg ville ikke date et "forsuttet" bolche :)
Nårh ja, og så lige en sidste ting. Smil for helvede, SMIL. Vi gider sgu da ikke date sure, vrisne mænd. Eller mænd der ser skræmte ud, som om kameraet har ydet voldtægt på dig. SMIL!
Hvad syns I folk skal lade være med på dating sites?
Rigtig god lørdag til jer!!
lørdag den 2. november 2013
fredag den 28. juni 2013
Borgerservice
Studs lige over ordets betydning. Borger kommer og borger får service...eller hvad?
Ja, det var i hvert fald ikke lige den oplevelse jeg fik, den dag jeg mødte op på borgerservice for at få udstedt et nyt sygesikringsbevis.
Jeg kommer ind og mange af dem, der sidder før mig venter på 30.minut. Dem bag skranken går bare ligeså stille rundt bag skranken og ligner ikke nogen, der har tralvt. Alligevel kalder de ingen frem til skranken. Sådan får de ventende så lov til at sidde ignoreret de næste 15 minutter før der endelig sker noget.
Damerne bag skranken vågner op og begynder at trykke folk frem til skranken. Nr.701, nej...nr. 702 - heller ikke, nr.703 - de kalder det ene nummer op efter det andet, for at finde ud af, at der er ret mange i talrækken, der allerede har givet op og forladt "venteværelset". Der er 30 minutters parkering i båsene udenfor, hvilket jo ikke giver mening, når køen ekspederes indenfor 1.time intervallet. (Eller "når vi har lyst"-strategien).
Endelig bliver det min tur.
"Jeg vil gerne have et sygesikringsbevis."
"Ja. Det skal du bestille på nettet."
Come on mand, jeg har ikke lige stået 20 minutter i kø for at du så siger til mig, at jeg SKAL bestille det på nettet.
Når nu folk har gjort sig den ulejlighed at dukke op på borgerservice, kunne de så ikke gøre det for én?
Måske de burde skilte med ved indgangen, hvad de IKKE kan hjælpe med, så folk ikke står forgæves i kø.
(Et ældre ægtepar stod i kø i 30 minutter for så at få at vide, at de skulle henvende sig et andet sted på kommunen, for at få fat i matrikelstyrelsen - OH MY GOD!)
Ja, det var i hvert fald ikke lige den oplevelse jeg fik, den dag jeg mødte op på borgerservice for at få udstedt et nyt sygesikringsbevis.
Jeg kommer ind og mange af dem, der sidder før mig venter på 30.minut. Dem bag skranken går bare ligeså stille rundt bag skranken og ligner ikke nogen, der har tralvt. Alligevel kalder de ingen frem til skranken. Sådan får de ventende så lov til at sidde ignoreret de næste 15 minutter før der endelig sker noget.
Damerne bag skranken vågner op og begynder at trykke folk frem til skranken. Nr.701, nej...nr. 702 - heller ikke, nr.703 - de kalder det ene nummer op efter det andet, for at finde ud af, at der er ret mange i talrækken, der allerede har givet op og forladt "venteværelset". Der er 30 minutters parkering i båsene udenfor, hvilket jo ikke giver mening, når køen ekspederes indenfor 1.time intervallet. (Eller "når vi har lyst"-strategien).
Endelig bliver det min tur.
"Jeg vil gerne have et sygesikringsbevis."
"Ja. Det skal du bestille på nettet."
Come on mand, jeg har ikke lige stået 20 minutter i kø for at du så siger til mig, at jeg SKAL bestille det på nettet.
Når nu folk har gjort sig den ulejlighed at dukke op på borgerservice, kunne de så ikke gøre det for én?
Måske de burde skilte med ved indgangen, hvad de IKKE kan hjælpe med, så folk ikke står forgæves i kø.
(Et ældre ægtepar stod i kø i 30 minutter for så at få at vide, at de skulle henvende sig et andet sted på kommunen, for at få fat i matrikelstyrelsen - OH MY GOD!)
søndag den 9. juni 2013
Find en rejsepartner på nettet
For nogle år siden læste jeg Ida Tin's bog Direktøs. Heri skrev hun, at det kræver en modighedsmuskel at turde rejse alene. Men når man så har gjort det, så vokser denne muskel sig bare større.
Jeg rejste ikke alene. På nettet søgte jeg for et år siden efter en rejsepartner. Det involverede mange skuffelser fra mænd, der virkede som om de kontaktede mig på grund af mit udseende. Til én af dem spurgte jeg endda; "Jamen, hvad vil din kæreste sige til, hvis du tog ud og rejste med mig?". Hans svar var, at hun ikke drømte om at rejse - og måske er det sandt - men der var bare for meget imellem linierne, til at jeg turde satse på ham som en rejsepartner.
Sandheden er, at jeg faktisk var imod at skulle rejse med en fremmed, som jeg havde mødt på nettet. Aller helst rejser jeg sammen med min familie eller mine venner, men enten havde de ingen økonomi, havde børn, eller bare ikke de samme drømme som jeg, så jeg fortsatte min søgen efter en rejsepartner.
BINGO... så skete det. "Kom til" at skrive til en kvinde, som egentlig troede, at hun havde slettet sin profil på nettet. Vi snakkede lidt frem og tilbage. Og især ét land havde vi til fælles. Vi korresponderede med hinanden i et halvt års tid, før vi besluttede os for at mødes. Allerede et par dage senere bookede vi billetter.
NU...ved jeg! At det var den rigtige beslutning. Og jeg har fået mig en rejsepartner for livet!
Folk har kigget skævt til mig,
når de har spurgt, hvem jeg skulle rejse med
og mit svar var: en rejsepartner jeg har fundet på nettet.
Folk er kommet med alle mulige kommentarer
til min rejse. Og faktisk er jeg lidt træt af folk, der føler de skal kommentere på mit liv - uden at være blevet spurgt. Hvad er det med danskere? Vi tror, at vi skal fikse andre, selvom folk ikke spørger om det.
Men... min modighedsmuskel er vokset - og jeg har haft en fantastisk rejse. Nogle dejlige og i hvert fald grænseoverskridende oplevelser, der har gjort mig glad og stolt! Og fået en ny rejsepartner og ven for livet.
Jeg rejste ikke alene. På nettet søgte jeg for et år siden efter en rejsepartner. Det involverede mange skuffelser fra mænd, der virkede som om de kontaktede mig på grund af mit udseende. Til én af dem spurgte jeg endda; "Jamen, hvad vil din kæreste sige til, hvis du tog ud og rejste med mig?". Hans svar var, at hun ikke drømte om at rejse - og måske er det sandt - men der var bare for meget imellem linierne, til at jeg turde satse på ham som en rejsepartner.
Sandheden er, at jeg faktisk var imod at skulle rejse med en fremmed, som jeg havde mødt på nettet. Aller helst rejser jeg sammen med min familie eller mine venner, men enten havde de ingen økonomi, havde børn, eller bare ikke de samme drømme som jeg, så jeg fortsatte min søgen efter en rejsepartner.
BINGO... så skete det. "Kom til" at skrive til en kvinde, som egentlig troede, at hun havde slettet sin profil på nettet. Vi snakkede lidt frem og tilbage. Og især ét land havde vi til fælles. Vi korresponderede med hinanden i et halvt års tid, før vi besluttede os for at mødes. Allerede et par dage senere bookede vi billetter.
NU...ved jeg! At det var den rigtige beslutning. Og jeg har fået mig en rejsepartner for livet!
Folk har kigget skævt til mig,
når de har spurgt, hvem jeg skulle rejse med
og mit svar var: en rejsepartner jeg har fundet på nettet.
Folk er kommet med alle mulige kommentarer
til min rejse. Og faktisk er jeg lidt træt af folk, der føler de skal kommentere på mit liv - uden at være blevet spurgt. Hvad er det med danskere? Vi tror, at vi skal fikse andre, selvom folk ikke spørger om det.
Men... min modighedsmuskel er vokset - og jeg har haft en fantastisk rejse. Nogle dejlige og i hvert fald grænseoverskridende oplevelser, der har gjort mig glad og stolt! Og fået en ny rejsepartner og ven for livet.
søndag den 24. februar 2013
Sabbat it is....!
Hvornår bliver man for gammel til at tage sig et sabbat år? Eller et fjumre år som nogen også kalder det. Det har altid været et begreb, der har været tilknyttet tidspunktet mellem to uddannelser.
Jeg har nu alligevel erfaret, at bare fordi man tager én uddannelse efter skoletiden, så er det ikke altid det, som man ender op med at arbejde indenfor. Og det er jo skønt - at vi har disse brede rammer og muligheder for, hvad der lader sig gøre. Elektriker med overbygning af pædagog med speciale i social- og sundhedsassistent, slet ikke nogen multi dårlig løsning.
Nu er sagen så bare det, at jeg denne gang slet ikke tænker på uddannelse. Ja, jeg er vel egentlig blevet for gammel til at tage et sabbatår - men det har jeg nu alligevel valgt at gøre. Et sabbat år fra mænd!
Længe har jeg ønsket og higet efter at finde en partner, at opbygge en fremtid og få nogle børn. Den drøm er stadig intakt. Men først mit såkaldte fjumreår.
Nu er spørgsmålet så bare, kan jeg finde ud af det? Når ens antenner og æggestokke desperat har hængt uden på kroppen og flagret igennem nogle års tid, kan man så pludselig finde ud af at stoppe det hele indenbords og opføre sig anstændigt?
- Ingen dates (medmindre de inviterer mig ud)
- Ingen aktive datingprofiler
- Et helt år med selvforkælelse.
So be it - dette er reglerne.
Sagt med helt spæd glæde i stemmen - hurrah for den beslutning.
Jeg vil lade jer vide, hvordan det går.
Jeg har nu alligevel erfaret, at bare fordi man tager én uddannelse efter skoletiden, så er det ikke altid det, som man ender op med at arbejde indenfor. Og det er jo skønt - at vi har disse brede rammer og muligheder for, hvad der lader sig gøre. Elektriker med overbygning af pædagog med speciale i social- og sundhedsassistent, slet ikke nogen multi dårlig løsning.
Nu er sagen så bare det, at jeg denne gang slet ikke tænker på uddannelse. Ja, jeg er vel egentlig blevet for gammel til at tage et sabbatår - men det har jeg nu alligevel valgt at gøre. Et sabbat år fra mænd!
Længe har jeg ønsket og higet efter at finde en partner, at opbygge en fremtid og få nogle børn. Den drøm er stadig intakt. Men først mit såkaldte fjumreår.
Nu er spørgsmålet så bare, kan jeg finde ud af det? Når ens antenner og æggestokke desperat har hængt uden på kroppen og flagret igennem nogle års tid, kan man så pludselig finde ud af at stoppe det hele indenbords og opføre sig anstændigt?
- Ingen dates (medmindre de inviterer mig ud)
- Ingen aktive datingprofiler
- Et helt år med selvforkælelse.
So be it - dette er reglerne.
Sagt med helt spæd glæde i stemmen - hurrah for den beslutning.
Jeg vil lade jer vide, hvordan det går.
tirsdag den 12. februar 2013
Kvinder & Boremaskiner
Straks får jeg et billede på min nethinde af Dicte Svendsens veninde (den usikre figur fra Elsebeth Egholms igangværende serie 'Dicte' på tv2), der står og maltrakterer en væg med en boremaskine. Hvor hun egentlig blot skulle have boret fire huller, står hun nu med en væg der skriger efter polyfila for at dække over en masseødelæggelse. Jeg tror det er et meget godt billede af, hvordan mænd ser på os kvinder med en boremaskine i hånden.
Dernæst ser jeg en Såret Håndværker. For er det ikke sådan, at når kvinder vælger at tage et stykke værktøj i deres hænder, så bliver 'hulemandens' stolthed såret? De føler sig ubrugelige, tilsidesat og forvirrede over deres rolle her i livet. At kvinder kan selv er en åbenlys trussel for hankønnet. Det kan få selv voksne mænd til at opføre sig som små drenge, der har fået nej til lørdagsslik.
Bare Rolig mænd! De fleste kvinder, vil rent faktisk gerne ha en mand, der 'gør det selv'. Hellere end gerne, så er vi nemlig fri. Der er da ikke noget mere lækkert, end at stå at nyde synet af en mand i aktion - altså lige på nær hvis hans færdigheder svarer til Dictes venindes, eller han gør som manden fra InterFlora reklamen, hvor lågerne åbner indad, for det får jeg da semi lange patter af at være vidne til. Og så besidder jeg nok heller den der portion af tålmodighed og pli til bare at stå og se på, at man 'spreder hagl' henover mit murværk. Alt med måde!
Men det ville være mig en stolthed at pakke min værktøjskasse væk - dog indenfor behørig rækkevidde, scener med panik anfald kan forekomme, på trods af at jeg som person, generelt har en meget god hvilepuls til tingene. Men der skal være plads til mandighed indenfor disse fire vægge. Så Large er jeg nemlig.
Blev bare SÅ træt af, at føle mig så afhængig af mandfolk, da jeg som single flyttede ind, hvor jeg bor nu. Jeg flyttede jo netop fra min eks, for at blive fri for dem - i hvert fald bare et stykke tid. En dag kom jeg så i arrigskab til at ytre mig om, at "hvis man da for fanden bare havde en boremaskine, så ku' man gøre det selv!".
For det var jo ikke bare besøg af én mand. Nej, det var besøg af MANGE mænd.
Der skulle samles skabe, hænges lamper op, hænges reoler op og senere malerier - og det var ligesom ikke helt klar til at blive gjort på én gang det hele.
Det ville ifølge kalkulationen på min lommeregner blive til ret mange mænd over ret mange dage. Og i og med, at jeg kun kendte Fædre (læs; 50+), og ingen lækre håndværkeremner, så stressede det mit system lige rigeligt at have besøg af blød stok og grå taint. De kan deres kram, det kan de. Meeeehn...
Man skal passe på med, hvad man ønsker sig, når man gnider på en lampe, for sådan blev det. Der kom ingen mand på postordre. I stedet fik jeg foræret en Slag BO-RE-Maskine med kyndige instrukser fra Hr. Far.
Har senere selvlært, what to do and not to do med den slags våben. Så hvis I er i tvivl, skriv - før det går galt.
tirsdag den 1. januar 2013
Mænd er nogle bangebukse
Aner virkelig ikke om jeg har ret i min påstand, men "can't help wondering".
Hvis vi kigger på det sådan lidt fra oven, så er mændene dem, der opsøger farerne. Det er dem, der drager i krig og fremstår som de der robuste klipper. Men er de virkelig det, når alt kommer til alt?
Den generation jeg lever i, bliver tudet ørene fulde med, at man skal gå efter sine drømme. Men er det i virkeligheden ikke de færreste, der reelt set virkelig gør det?
Det er min - og sikkert også andres erfaring - at mænd går hurtigere ind i et nyt forhold efter at have forladt/være blevet forladt af den forrige.
Det er min - og måske også nogle af I andres erfaring - at mænd, der er utro, ikke forlader deres kone/kæreste - ikke fordi jeg har ønsket, at de skulle gøre det, egentlig. Men jeg kan bare ikke lade være med at tænke.
Kære mand, hvis du er din kvinde utro. Er det så ikke fordi der er noget, der ikke helt fungerer på hjemmefronten?
Jeg tror faktisk, jeg vil tage hatten af den dag en utro mand erkender (overfor sig selv og kvinden han er sammen med) - at han kun har hende for tryghedens skyld, fordi han er bange for at sige fra.
Ved nærmere eftertanke kender jeg faktisk kun én mand, der gjorde det. Han var gift. Hende han var utro med var også gift. De havde begge børn - og det ville blive vildt kompliceret. Men han så udover forhindringerne. Han sagde comfortzonen fra og gav sig i kast med den nye dame, som også forlod sin mand. I det mindste var de med mine øjne ÆGTE - men av for helvede, hvor må det have gjort ondt på de efterladte ægtefæller. (Og yayk, tænk hvis jeg en dag bliver hende en mand forlader, fordi jeg syns man skal være ærlig. Der er sq* bare ikke nogen win-win, er der?)
Nogle mænd, tør ikke generalisere, har bare en tendens til at blive i comfortzonen, eller gå tilbage til comfortzonen - fordi det er trygt! Undlade at konfrontere problemerne, fordi det er "nemmere". Ja, eller hvad andet skulle deres motiver være? Men er det ikke at være ufattelig utro overfor sig selv??
Er det i virkeligheden os kvinder, der er for dumme? Vi har jo rent faktisk muligheden for at gøre præcis det samme. Men er det ÆRLIGT? Måske opnår de netop ved at være uærlige at få "det hele".
For helvede kvinder, vi er sgu da for dumme.
Jeg er desværre bare altid opdraget med den formaning, at man ikke både kan blæse og have mel i munden samtidig. Men det kan man jo tydeligvis godt.
Eller hvad siger I?
ER mænd mere bange end kvinder?
Hvis vi kigger på det sådan lidt fra oven, så er mændene dem, der opsøger farerne. Det er dem, der drager i krig og fremstår som de der robuste klipper. Men er de virkelig det, når alt kommer til alt?
Den generation jeg lever i, bliver tudet ørene fulde med, at man skal gå efter sine drømme. Men er det i virkeligheden ikke de færreste, der reelt set virkelig gør det?
Det er min - og sikkert også andres erfaring - at mænd går hurtigere ind i et nyt forhold efter at have forladt/være blevet forladt af den forrige.
Det er min - og måske også nogle af I andres erfaring - at mænd, der er utro, ikke forlader deres kone/kæreste - ikke fordi jeg har ønsket, at de skulle gøre det, egentlig. Men jeg kan bare ikke lade være med at tænke.
Kære mand, hvis du er din kvinde utro. Er det så ikke fordi der er noget, der ikke helt fungerer på hjemmefronten?
Jeg tror faktisk, jeg vil tage hatten af den dag en utro mand erkender (overfor sig selv og kvinden han er sammen med) - at han kun har hende for tryghedens skyld, fordi han er bange for at sige fra.
Ved nærmere eftertanke kender jeg faktisk kun én mand, der gjorde det. Han var gift. Hende han var utro med var også gift. De havde begge børn - og det ville blive vildt kompliceret. Men han så udover forhindringerne. Han sagde comfortzonen fra og gav sig i kast med den nye dame, som også forlod sin mand. I det mindste var de med mine øjne ÆGTE - men av for helvede, hvor må det have gjort ondt på de efterladte ægtefæller. (Og yayk, tænk hvis jeg en dag bliver hende en mand forlader, fordi jeg syns man skal være ærlig. Der er sq* bare ikke nogen win-win, er der?)
Nogle mænd, tør ikke generalisere, har bare en tendens til at blive i comfortzonen, eller gå tilbage til comfortzonen - fordi det er trygt! Undlade at konfrontere problemerne, fordi det er "nemmere". Ja, eller hvad andet skulle deres motiver være? Men er det ikke at være ufattelig utro overfor sig selv??
Er det i virkeligheden os kvinder, der er for dumme? Vi har jo rent faktisk muligheden for at gøre præcis det samme. Men er det ÆRLIGT? Måske opnår de netop ved at være uærlige at få "det hele".
For helvede kvinder, vi er sgu da for dumme.
Jeg er desværre bare altid opdraget med den formaning, at man ikke både kan blæse og have mel i munden samtidig. Men det kan man jo tydeligvis godt.
Eller hvad siger I?
Abonner på:
Kommentarer (Atom)