Mænd er nogle bangebukse

Aner virkelig ikke om jeg har ret i min påstand, men "can't help wondering".

ER mænd mere bange end kvinder?

Hvis vi kigger på det sådan lidt fra oven, så er mændene dem, der opsøger farerne. Det er dem, der drager i krig og fremstår som de der robuste klipper. Men er de virkelig det, når alt kommer til alt?

Den generation jeg lever i, bliver tudet ørene fulde med, at man skal gå efter sine drømme. Men er det i virkeligheden ikke de færreste, der reelt set virkelig gør det?

Det er min - og sikkert også andres erfaring - at mænd går hurtigere ind i et nyt forhold efter at have forladt/være blevet forladt af den forrige.

Det er min - og måske også nogle af I andres erfaring - at mænd, der er utro, ikke forlader deres kone/kæreste - ikke fordi jeg har ønsket, at de skulle gøre det, egentlig. Men jeg kan bare ikke lade være med at tænke.
Kære mand, hvis du er din kvinde utro. Er det så ikke fordi der er noget, der ikke helt fungerer på hjemmefronten? 

Jeg tror faktisk, jeg vil tage hatten af den dag en utro mand erkender (overfor sig selv og kvinden han er sammen med) - at han kun har hende for tryghedens skyld, fordi han er bange for at sige fra. 

Ved nærmere eftertanke kender jeg faktisk kun én mand, der gjorde det. Han var gift. Hende han var utro med var også gift. De havde begge børn - og det ville blive vildt kompliceret. Men han så udover forhindringerne. Han sagde comfortzonen fra og gav sig i kast med den nye dame, som også forlod sin mand. I det mindste var de med mine øjne ÆGTE - men av for helvede, hvor må det have gjort ondt på de efterladte ægtefæller. (Og yayk, tænk hvis jeg en dag bliver hende en mand forlader, fordi jeg syns man skal være ærlig. Der er sq* bare ikke nogen win-win, er der?)

Nogle mænd, tør ikke generalisere, har bare en tendens til at blive i comfortzonen, eller gå tilbage til comfortzonen - fordi det er trygt! Undlade at konfrontere problemerne, fordi det er "nemmere". Ja, eller hvad andet skulle deres motiver være? Men er det ikke at være ufattelig utro overfor sig selv??

Er det i virkeligheden os kvinder, der er for dumme? Vi har jo rent faktisk muligheden for at gøre præcis det samme. Men er det ÆRLIGT? Måske opnår de netop ved at være uærlige at få "det hele".

For helvede kvinder, vi er sgu da for dumme. 

Jeg er desværre bare altid opdraget med den formaning, at man ikke både kan blæse og have mel i munden samtidig. Men det kan man jo tydeligvis godt.

Eller hvad siger I?