Straks får jeg et billede på min nethinde af Dicte Svendsens veninde (den usikre figur fra Elsebeth Egholms igangværende serie 'Dicte' på tv2), der står og maltrakterer en væg med en boremaskine. Hvor hun egentlig blot skulle have boret fire huller, står hun nu med en væg der skriger efter polyfila for at dække over en masseødelæggelse. Jeg tror det er et meget godt billede af, hvordan mænd ser på os kvinder med en boremaskine i hånden.
Dernæst ser jeg en Såret Håndværker. For er det ikke sådan, at når kvinder vælger at tage et stykke værktøj i deres hænder, så bliver 'hulemandens' stolthed såret? De føler sig ubrugelige, tilsidesat og forvirrede over deres rolle her i livet. At kvinder kan selv er en åbenlys trussel for hankønnet. Det kan få selv voksne mænd til at opføre sig som små drenge, der har fået nej til lørdagsslik.
Bare Rolig mænd! De fleste kvinder, vil rent faktisk gerne ha en mand, der 'gør det selv'. Hellere end gerne, så er vi nemlig fri. Der er da ikke noget mere lækkert, end at stå at nyde synet af en mand i aktion - altså lige på nær hvis hans færdigheder svarer til Dictes venindes, eller han gør som manden fra InterFlora reklamen, hvor lågerne åbner indad, for det får jeg da semi lange patter af at være vidne til. Og så besidder jeg nok heller den der portion af tålmodighed og pli til bare at stå og se på, at man 'spreder hagl' henover mit murværk. Alt med måde!
Men det ville være mig en stolthed at pakke min værktøjskasse væk - dog indenfor behørig rækkevidde, scener med panik anfald kan forekomme, på trods af at jeg som person, generelt har en meget god hvilepuls til tingene. Men der skal være plads til mandighed indenfor disse fire vægge. Så Large er jeg nemlig.
Blev bare SÅ træt af, at føle mig så afhængig af mandfolk, da jeg som single flyttede ind, hvor jeg bor nu. Jeg flyttede jo netop fra min eks, for at blive fri for dem - i hvert fald bare et stykke tid. En dag kom jeg så i arrigskab til at ytre mig om, at "hvis man da for fanden bare havde en boremaskine, så ku' man gøre det selv!".
For det var jo ikke bare besøg af én mand. Nej, det var besøg af MANGE mænd.
Der skulle samles skabe, hænges lamper op, hænges reoler op og senere malerier - og det var ligesom ikke helt klar til at blive gjort på én gang det hele.
Det ville ifølge kalkulationen på min lommeregner blive til ret mange mænd over ret mange dage. Og i og med, at jeg kun kendte Fædre (læs; 50+), og ingen lækre håndværkeremner, så stressede det mit system lige rigeligt at have besøg af blød stok og grå taint. De kan deres kram, det kan de. Meeeehn...
Man skal passe på med, hvad man ønsker sig, når man gnider på en lampe, for sådan blev det. Der kom ingen mand på postordre. I stedet fik jeg foræret en Slag BO-RE-Maskine med kyndige instrukser fra Hr. Far.
Har senere selvlært, what to do and not to do med den slags våben. Så hvis I er i tvivl, skriv - før det går galt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar