"Jeg skal da ud og møde nogle nye mennesker."
Her vil jeg give dig et lille indblik i, nogle af de ting jeg selv har afprøvet.
Måske smider du efterfølgende et tip om en nyopdaget verden, jeg endnu ikke har set?
5ibyen.dk
På et tidspunkt midt i mit forrige singleliv var jeg lige ved at kaste op over at gå på date og møde nye mennesker. Jeg trængte til at komme ud og have en hyggelig aften i andres selskab, uden at skulle føle at manden overfor sad og bedømte mig på, om jeg i fremtiden skulle føde hans børn. Derfor valgte jeg i 2007 at tilmelde mig konceptet 5ibyen.dk.
På deres hjemmeside udvælger man sig, hvilken by man har lyst til at gå ud at spise i sammen med andre singler. Man vælger om det skal være en ren kvindetur, eller om der godt må være en blanding af begge dele. Til sidst vælger man hvilke datoer, der passer én bedst og så venter man bare på at modtage en invitation på den dag, hvor der er flest tilmeldte.
Når der er 5-6-7 eller 8 deltagere, der har indgivet sin accept på, at de kan den pågældende dag, til en middag til den pågældende pris - modtager man en invitation på et spisested i den by man har valgt. Nu skal du så bekræfte eller afkræfte din tilmelding.
På første "date": Fik jeg en fantastisk hyggelig aften på en restaurant, jeg ikke kendte. Lækker 3-retters menu. Og så scorede jeg mig en veninde. Senere kom vi på en dobbeltdate med én af fyrene fra aftenen og han rendte med min venindes hjerte. De er ikke sammen idag - men det er veninden og jeg stadigvæk.
På anden "date": Et års tid senere prøvede jeg igen. Igen en spændende aften på en ny og spændende restaurant. En blanding af fire intellektuelle mennesker var mødt i et fælles single fora. Jeg kom derfra med en sød og spændende fyr - og selvom vi aldrig blev kærester, brugte vi 14 dage på at lærer hinanden at kende. Jeg var ikke klar til en kæreste dengang og han havde nogle interesser, der lå så langt fra min verden. Men en fornuftig og hjertegod mand, jeg ønsker for får kvinden sit liv.
Min erfaring er, at der er størst tilmelding om efteråret, hvor folk søger indenfor og sammen :-) Konceptet er også mest sandsynligt for at blive til noget i storbyerne. Er landsdækkende og findes både i København, Århus og helt ude Vestpå (Herning og Holstebro).
God fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar