 |
| Tilføj billedtekst |
-Alle tankerne
-Alle følelserne
og
-Samvittigheden (ansvarsfølelsen)?
Mens mændene fik:
- Den dårlige (til tider egoistiske) opførsel
- Den afslappede/relaxed/layed back holdning (vi når det nok) og til tider ligeglade holdning (jamen, det er jo ikke vigtigt)
og
- Offerrollen?
Det er en debat jeg gerne vil sætte igang.
Debatten udspringer sig af en telefonsamtale med min veninde. Hendes eks-mand har posted noget, som jeg synes er totalt malplaceret, på sin nye kærestes facebook-væg.
Citat:
"Hej Skat. Tillykke med 1 års-dagen. Når man nu har levet i konstant frygt for vrede udbrud i 7 års ægteskab, så er det dejligt endelig at møde én som dig."
Hvorfor er det, at mænd spiller ofre? Hvis det var så dårligt at være i det ægteskab, og hvis han virkelig var såååååå bange for sin kones vrede udbrud (nu kender jeg ham altså ikke som en tøsedreng, men...). Når han giver udtryk for dette - HVORFOR gik han så ikke fra hende? Hvorfor blev han så og kæmpede endnu mere for det, da det ikke gik som det skulle?
Mænd har også et valg. De kan også tage en beslutning om, at et forhold skal ende. Men for mænd er det bare ikke en løsning at trække i nødstoppet. Det er under deres værdighed, eller hvad ved jeg. Og så er det tydeligvis nemmere at tilsvine på revanche.
Det er sjældent, at man oplever sådan en udtalelse fra en kvinde, er det ikke? De ville ikke have behovet for at lufte disse ting offentligt- ville de? Måske til veninderne, men da ikke på en facebook-væg? Fair nok at han tænker det, eller deler det med kæresten, men at delagtiggøre det netop dér, der røg min menneskelige overbærenhed.
Mænd fortæller aldrig en ny kæreste, om hvor godt et tidligere forhold har været, det fortrænger de. Og det var ALDRIG jeres skyld at det gik forbi. Mænd bliver bitre, når det er kvinderne, der gør det forbi og så skynder de sig videre med deres sårede stolthed til den næste dame for at slikke sår og få bekræftelse. Næh nej, det er skam ikke jer.
SÅ LA' DA VÆR'!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar