Borgerservice

Studs lige over ordets betydning. Borger kommer og borger får service...eller hvad?

Ja, det var i hvert fald ikke lige den oplevelse jeg fik, den dag jeg mødte op på borgerservice for at få udstedt et nyt sygesikringsbevis.

Jeg kommer ind og mange af dem, der sidder før mig venter på 30.minut. Dem bag skranken går bare ligeså stille rundt bag skranken og ligner ikke nogen, der har tralvt. Alligevel kalder de ingen frem til skranken. Sådan får de ventende så lov til at sidde ignoreret de næste 15 minutter før der endelig sker noget.

Damerne bag skranken vågner op og begynder at trykke folk frem til skranken. Nr.701, nej...nr. 702 - heller ikke, nr.703 - de kalder det ene nummer op efter det andet, for at finde ud af, at der er ret mange i talrækken, der allerede har givet op og forladt "venteværelset". Der er 30 minutters parkering i båsene udenfor, hvilket jo ikke giver mening, når køen ekspederes indenfor 1.time intervallet. (Eller "når vi har lyst"-strategien).

Endelig bliver det min tur.
"Jeg vil gerne have et sygesikringsbevis."
"Ja. Det skal du bestille på nettet."
Come on mand, jeg har ikke lige stået 20 minutter i kø for at du så siger til mig, at jeg SKAL bestille det på nettet.

Når nu folk har gjort sig den ulejlighed at dukke op på borgerservice, kunne de så ikke gøre det for én?

Måske de burde skilte med ved indgangen, hvad de IKKE kan hjælpe med, så folk ikke står forgæves i kø.

(Et ældre ægtepar stod i kø i 30 minutter for så at få at vide, at de skulle henvende sig et andet sted på kommunen, for at få fat i matrikelstyrelsen - OH MY GOD!)

Find en rejsepartner på nettet

For nogle år siden læste jeg Ida Tin's bog Direktøs. Heri skrev hun, at det kræver en modighedsmuskel at turde rejse alene. Men når man så har gjort det, så vokser denne muskel sig bare større.

Jeg rejste ikke alene. På nettet søgte jeg for et år siden efter en rejsepartner. Det involverede mange skuffelser fra mænd, der virkede som om de kontaktede mig på grund af mit udseende. Til én af dem spurgte jeg endda; "Jamen, hvad vil din kæreste sige til, hvis du tog ud og rejste med mig?". Hans svar var, at hun ikke drømte om at rejse - og måske er det sandt - men der var bare for meget imellem linierne, til at jeg turde satse på ham som en rejsepartner.

Sandheden er, at jeg faktisk var imod at skulle rejse med en fremmed, som jeg havde mødt på nettet. Aller helst rejser jeg sammen med min familie eller mine venner, men enten havde de ingen økonomi, havde børn, eller bare ikke de samme drømme som jeg, så jeg fortsatte min søgen efter en rejsepartner.

BINGO... så skete det. "Kom til" at skrive til en kvinde, som egentlig troede, at hun havde slettet sin profil på nettet. Vi snakkede lidt frem og tilbage. Og især ét land havde vi til fælles. Vi korresponderede med hinanden i et halvt års tid, før vi besluttede os for at mødes. Allerede et par dage senere bookede vi billetter.

NU...ved jeg! At det var den rigtige beslutning. Og jeg har fået mig en rejsepartner for livet!

Folk har kigget skævt til mig, 
når de har spurgt, hvem jeg skulle rejse med 
og mit svar var: en rejsepartner jeg har fundet på nettet.

Folk er kommet med alle mulige kommentarer
til min rejse. Og faktisk er jeg lidt træt af folk, der føler de skal kommentere på mit liv - uden at være blevet spurgt. Hvad er det med danskere? Vi tror, at vi skal fikse andre, selvom folk ikke spørger om det.

Men... min modighedsmuskel er vokset - og jeg har haft en fantastisk rejse. Nogle dejlige og i hvert fald grænseoverskridende oplevelser, der har gjort mig glad og stolt! Og fået en ny rejsepartner og ven for livet.