torsdag den 27. december 2012

Livsmål / drømme

Så et program med "bonderøven" i går. Tænk, at købe det her nedlagte landbrug. Selv bygge det hele op fra bunden i autentisk gammeldags stil. At bo som "i gamle dage" med alt, hvad der sig dertil høre. Det er én af hans livsdrømme. Han sagde det selv, at havde han ikke fulgt denne drøm, havde han måske siddet på Alaska med et kuld af slædehunde og forfulgt en anden af sine drømme.

Sådan en mand inspirerer mig. Sådan et smil, en glæde, en passion - det rører noget i mig - og får mig til at tænke på livsmål / drømme.

For nogle falder alting nemt, for andre er det ikke så ligetil. Nogle går meget op i det, mens andre lever fra dag til dag. Handler det om at være heldig, eller handler det om den der "usynlige" tiltrækningskraft, som alle Coaches & Sjælesøgere snakker om? De udtaler, at man selv tiltrækker de ting, man får. Men kan der ikke også være forbundet en smule held med det hele?

Alt afhænger vel også af, hvilket livssammenhæng, man er født ind i. Nu ved jeg godt, at det er muligt at ændre på sin sociale arv, men det ændrer jo stadigvæk ikke på, at vi allesammen stammer fra et sted. Vi møder allesammen mennesker gennem livet som har indflydelse på os, og som er med til at forme os, som de mennesker vi er.

Måske er vi heldige at finde en livsledsagerske, som kan tage en væk fra den sociale arv, støtte og guide én i en bedre retning. Måske gør man ikke. Måske skal man selv tage gummistøvlerne på, traske den hårde vej, for at nå frem til det sted, hvor man gerne vil være. Og ved vi så altid, hvor vi gerne vil være?

Ja, det gør vi jo nok inderst inde. Hvis vi kan se mulighederne, fremfor begrænsningerne. Essensen er nok, hvordan man kommer dertil - og hvor meget man selv har indflydelse på. Lukker man nogle døre, åbnes nogle nye. Så hvilke valg er man villig til at tage og hvilke sejre er man villige til at byde indenfor?

Hvilken passion har du?
Hvis nu vejen er fyldt med "deadends", hvordan kommer du så dertil?
Hvad vælger man til, og hvad vælger man fra?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar