Coaching - skabes der et forventningspres og en forskubbelse af vores opfattelse af "normalitet"??

Jeg er af den overbevisning, at coaching sikkert har hjulpet mange til at klarlægge what-ever og nå deres mål - samt tvunget nogle folk til at handle. For som Coaching prædiker, så har vi alle svarene i os selv. Samtidig har jeg også en skepsis omkring, om det også er med til at gøre nogle mennesker usikre og mere forvirrede. 

Hvad nu hvis; coaching også har været med til at skrue forventningerne i samfundet op? 

I 90'erne blev det pludselig en smart trend og mange mennesker brugte millioner af kroner på at gå til coach. Finde sit livsmål, finde en mening. Få et skub, finde et formål osv.
Begrebet findes stadig - og man hører stadig meget om Sofia Manning, som jeg beundrer. 

Og det er som om, at Sofia Manning i sit materiale, også har været nødt til at skrue forventningerne ned (I hvert fald set med mine øjne). Coaching, og at finde svar, gør jo ikke altid, at vi nødvendigvis bliver lykkelig. Mer' vil have mere. Der findes jo flere facetter af det, at nå dertil. Og det kan være så individuelt fra person til person.

Med coaching-bølgen kom også tanken om/følelsen af, at man KAN nå sine mål og opnå sine drømme. Det umulige gjort muligt. Et håb blev født. Men spørgsmålet er bare om man altid SKAL?

Folk der opsøger en coach kommer selvfølgelig med en drøm, et håb, en forventning - om noget bedre. Om at få hjælp til at opnå, eller finde frem til (gennem vejledende spørgsmål), hvad det er, man gerne vil opnå.

Spørgsmålet er bare (Ja, mit spørgsmål): Hvad nu hvis, vi fremprovokerer nogle ønsker, som vi i bund og grund var afklarede med? Hvad nu hvis vi begynder at ønske os noget andet, bare fordi vi har muligheden? Men også... at vi føler, at vi har presset, til at vi SKAL gå efter noget (læs; bedre og andet). Og... kan vi altid være sikre på, at det vi ønsker os - også er det, som vi inderst inde, gerne vil/skal?

Mine skeptiske spørgsmål kommer af, at flere og flere mennesker bukker under med stress, depression. Bukker under for det daglige pres fra indtryk - med andre ord hverdagspresset. 

Og så er det jeg spørger, er det det værd?